- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
48

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - V. Gringoires natlige Eventyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FEMTE KAPITEL.
Gringoires natlige Eventyr.
Gringoire havde fulgt efter Taterpigen. — Han
havde set hende, ledsaget af Geden, tage Vejen til
Sheldegaden. I dybe Tanker fulgte han efter den unge
Pige, der skyndte sig hjem, da hun saa, at man be-
gyndte at lukke Butikkerne. Gringoires Betragtninger
var just ikke meget fornøjelige, og hans slette Humør
forværredes, da han paa Vejen flere Steder hørte
Borgerne i deres Gadedøre staa og tale om den strenge
Kulde. Ak, den kendte han saa godt. Men hvad skulde
han gøre?
„Hm!“ — tænkte han — „et Sted maa jeg dog være
i Nat, og Taterpigerne plejer i Almindelighed ikke
at være ubønhørlige."
Han vedblev derfor at følge med.
Imidlertid blev Gaderne hvert Øjeblik mere og
mere mørke og mennesketomme; man mødte kun faa
Mennesker og saa kun Lys i enkelte Huse.
Gringoire havde ved at følge efter Taterpigen for-
vildet sig i den Labyrint af Gader og Stræder, der
omgiver de „Uskyldiges Kirkegaard“, og som ligner
en Dukke Traad, bragt i Uorden af en Kat.
Den unge Pige begyndte imidlertid at lægge Mærke
til, at Gringoire saaledes fulgte efter hende. — Hun
havde saaledes flere Gange set sig om med en for-
skrækket Mine.
Hun var endog en Gang blevet staaende og havde
ved Hjælp af Lysskinnet fra et Bageri, der stod aabent,
betragtet ham fra øverst til nederst, — og ved denne
Lejlighed saa Gringoire hende gøre den lille Gri-
mace, som han allerede en Gang før havde lagt Mærke
til hos hende.
Der var noget spottende i hendes Mine.
De gik videre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free