- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
59

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - VII. Miraklernes Gaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ham hen til Tønden, og Støjen sagtnedes et Øjeblik,
naar undtages Larmen af Kobberkedlen. Gringoire
stod med nedslagne Øjne og vovede næppe at drage
Aande.
„Hombre, quita tu sombrero!" — sagde den ene
af de tre Gavtyve, der havde fat i ham; — og førend
han fattede, hvad han vilde sige, havde en af de andre
allerede revet Hatten af Hovedet paa ham. Vel var
den noget medtaget, men den beskyttede dog alligevel
baade imod Regn og imod Solstraalerne.
Gringoire sukkede.
Imidlertid talte Kongen til ham fra sin Tønde.
„Hvad er det for en Slyngel?" — sagde han.
Gringoire skælvede. Skønt denne Stemme havde
en truende Betoning, mindede den ham dog om en
anden, der samme Dag havde givet hans Mysterium
det første Stød, idet den midt under Stykket snøvlede:
„En Almisse, mine Herrer! En Almisse i Guds Navn!"
Han slog Øjnene op.
Det var virkelig Klopin Trouillefou.
Klopin Trouillefou bar, uagtet han var beklædt med
den kongelige Værdighed, akkurat de samme Pjalter
som om Dagen, hverken flere eller færre.
Hans Saar paa Armen var allerede forsvundet. I
Haanden havde han en Hundepisk; paa Hovedet en
Slags Hue, der foroven gik sammen i en Spids, men
det var vanskeligt at afgøre, om det var en Falde-
hat til et Barn eller en kongelig Krone. Den lignede
lige meget begge Dele.
Gringoire havde imidlertid uden selv at vide, hvor-
for, fattet Haab, da han i Kongen over „Miraklernes
Gaard" genkendte hin usalige Tigger fra Raadhusets
store Sal.
„Mester!" — stammede han; — „Deres Højhed!
Sire! — Hvad skal jeg kalde Dem?" — sagde han
endelig forvirret, da han hverken vidste ud eller ind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free