Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Bog - VII. Miraklernes Gaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at det er noget rigtig fælt noget, — Vi har imidlertid
ikke noget ondt i Sinde mod Dig; der er et Middel
til at hjælpe Dig ud af Kniben. — Vil Du være en af
vore?“ —
Man kan begribe, hvilket Indtryk disse Ord gjorde
paa Gringoire, der var lige ved at miste Livet og
allerede havde opgivet omtrent alt Haab. — Han tog
derfor straks mod Tilbudet.
„Ja, det vil jeg gerne, naturligvis!“ — svarede
han.
„Du vil altsaa lade Dig optage blandt Ridderne
af den lille Lillie?“
„Af den lille Lillie? — ja, jeg vil!“ — svarede
Gringoire.
„Du erkender, at Du er Medlem af det frie Bor-
gerskab?“ — vedblev Kongen over alle Landstrygere.
„Medlem af det frie Borgerskab!“ gentog Grin-
goire.
„Undersaat i Landstrygernes Rige?“
„I Landstrygernes Rige!“
„En Vagabond?“
„Ja, en Vagabond!“ — raabte Gringoire.
„Men Du maa lægge Mærke til, at Du alligevel
vil blive hængt!“ vedblev Kongen.
„Det var som Pokker!“ — sagde Digteren.
„Blot!“ — vedblev den ubevægelige Klopin Trouil-
lefou, — „at Du vil blive hængt noget senere med
flere Ceremonier paa den gode Stad Paris Bekost-
ning og i en muret Galge, og at det vil blive udført af
ærlige Folk. Men det er dog altid en Trøst.“
„Det er det unægtelig!“ — svarede Gringoire.
„Ja, der er endnu andre Fordele derved. Som
fri Borger vil Du hverken komme til at betale Skat til
Gadernes Rensning eller til deres Oplysning, saaledes
som Paris’ Borgere maa gøre!“
“Lad gaa!“ sagde Digteren. — „Jeg samtykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
