- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
94

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog - III. Kvasimodos Verden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94
en Moder elsker undertiden det Barn mest, som har
forvoldt hende mest Kummer.
Det er sandt, at deres Stemme var det eneste,
som han kunde høre; derfor var ogsaa den store
Klokke den, som han holdt mest af. Det var denne,
som han foretrak blandt denne Familie af larmende
Døtre, der flagrede omkring ham paa Festdagene.
Denne store Klokke hed Maria. Den var alene i det
søndre Taarn med sin Søster Jacqveline, en mindre
Klokke, der var indesluttet i et mindre Bur ved Siden
af. I det andet Taarn var der seks andre Klokker,
og seks endnu mindre beboede Taarnet over Kors-
gangen tillige med Træklokken, som man ikke rin-
gede med undtagen fra Langfredag Middag til Paaske
Aften. Kvasimodo havde altsaa femten Klokker i sit
Serail, men den store Maria var den, som han holdt
mest af.
Man kan ikke gøre sig nogen Forestilling om,
hvor glad han var de Dage, da der skulde ringes
med den store Klokke. I samme Øjeblik, som Ærke-
degnen sagde til ham: „Gaa!“, steg han op ad Vin-
deltrappen i Taarnet langt hurtigere, end en anden
vilde være stegen ned. Han traadte ganske forpustet
ind i den store Klokkes luftige Kammer og betragtede
den et Øjeblik med inderlig Ømhed, derpaa henvendte
han nogle smigrende Ord til den, klappede den med
Haanden ligesom en kær Hest, der havde gjort en
lang Rejse. Han beklagede den for den Anstrengelse,
som den vilde faa. Naar disse Kærtegn var forbi,
raabte han ned til sine Medhjælpere, der havde
deres Plads i det nederste Stokværk af Taarnet,
at de skulde begynde. De hang sig nu i Tovene,
Vinden peb, og den uhyre Maskine af Metal be-
vægede sig langsomt. Kvasimodo fulgte den bævende
med sine Blik. Det første Slag af Kniplen paa
|

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free