- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
147

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - IV. En uventet Hjælp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

w
Han drak nu i lange Drag. Hans Tørst var bræn-
dende.
Da han var færdig, spidsede han sine sorte Læ-
ber; rimeligvis for at kysse den smukke Haand, der
havde bragt ham Hjælp. Men den unge Pige, der
huskede paa hans voldsomme Adfærd den foregaa-
ende Nat og derfor ikke var ganske fri for at nære
nogen Mistro til ham, trak sin Haand tilbage med
den samme forfærdede Mine, som et Barn viser, naar
det er bange for at blive bidt af et Dyr.
Nu heftede den stakkels Døve et Blik paa hende
fuldt af Bebrejdelse og af ubeskrivelig Kummer.
Det var et rørende Syn at se denne smukke, rene,
herlige Pige, der tillige var saa svag, komme saa me-
gen Elendighed, Hæslighed og Ondskab til Hjælp — og
det paa en Gabestok; dette Syn var skønt.
Folket blev ogsaa henrykt derover og gav sig til
at klappe i Hænderne og raabe Hurra.
I dette Øjeblik var det, at Eneboersken i Ro-
landstaarnet fra sin Luge saa’ Taterpigen paa Gabe-
stokken og udslyngede sin Forbandelse over hende:
„Forbandet være Du, Taterpige! Forbandet, forban-
det1

Esmeralda blegnede og steg med vaklende Skridt
ned ad Stigen. Den Indespærredes Skrig vedblev at
forfølge hende:
„Stig kun ned! Stig kun ned! ægyptiske Heks! Du
vil nok komme derop igen, din Tyvekvind!“
„Nu er hun med Sækken forstyrret igen!“ knur-
rede Pøbelen, men lod sig nøje med at knurre, thi den
Slags Kvinder blev frygtede, fordi man ansaa dem
for saa hellige. Man vilde ikke gerne lægge sig ud
med dem, der bad baade Dag og Nat.
Endelig var det Tidspunkt kommet, da Kvasimodo
skulde gives fri. Man løste ham, og Mængden skil-
tes ad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free