Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog - II. Misundelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
striglet en Kleppert, og jeg kan sige Dem, hvis det kan
glæde Dem, at Deres Klokkers Skind hang i Pjalter
paa hans Ryg.“
Stakkels Menneske," sagde Taterpigen, der minde-
des Scenen ved Gabestokken.
Kaptajnen lo.
„For Fanden og alle hans Oldemodre! det er en
Medlidenhed, der er lige saa vel anvendt, som en
Fjerbusk paa en Svinerumpe. Jeg vil have en Vom
som en Præst — —“
Han standsede pludseligt.
„Om Forladelse, mine Damer!" sagde han, „jeg tror,
at jeg har sagt en Dumhed."
„Fy, skam Dem!" sagde Frøken Gaillefontaine.
„Han taler det Sprog, som passer til dette Krea-
tur!" tilføjede Fleur de Lys halvhøjt, thi hendes Ær-
grelse tog bestandig mere og mere til. Denne Bit-
terhed formindskedes ikke, da hun saa’, at Kaptaj-
nen henrykt over Taterpigen drejede sig paa Hælen
og gentog med et plumpt Soldatergalanteri:
„Ved min Sjæl! en dejlig Pige!"
„Noget underligt klædtl" sagde Frøken Christeuil og
lo for at vise sine smukke Tænder.
Denne Bemærkning var en Lynstraale for de andre.
Den viste dem den Side, hvorfra Taterpigen kunde
angribes. Da de ikke kunde sige noget imod hendes
Skønhed, holdt de sig til hendes Klædedragt.
„Men det er sandt, Lille!" sagde Frøken Mont-
michel — „hvor kan Du saaledes løbe omkring i
Byen uden Slør eller Halstørklæde?"
„Og hendes Skørt er saa kort, at man næsten kan
blive bange!" tilføjede Frøken Gaillefontaine.
„Hør, Du Smaal" sagde Christeuil med et uforson-
ligt Smil, „hvis Du var saa anstændig at skjule dine
Arme med lange Handsker, ville de blive mindre
brændte af Solen!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
