Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog - III. De to sortklædte Mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Se en Gang!“ tilføjede han, idet han atter ro-
dede i sin Lomme, „hvad vi har fundet hos Mark
Cenaine!“
Det var et Kar af samme Slags som de, der stod
paa Mester Claudes Kamin.
„Ah!“ sagde Ærkedegnen, „en alkymistisk Smelte-
digel !“
„Jeg maa tilstaa Dem," sagde Mester Jakob med et
forlegent Smil, „at jeg har prøvet den i Ovnen, men
at det ikke har haft bedre Virkning end med min
egen."
Ærkedegnen gav sig til nærmere at undersøge
Smeltediglen.
„Hvad er det dog," sagde han, „som han har
indridset i sin Digel? „Och! Och!" det Ord, der
fordriver Lopperi Denne Mark Cenaine er en uvi-
dende Dosmer. Det er rimeligt nok, at I ikke kunde
udrette noget med denne Digel.“
„Ja, det kan jeg begribe, at I ikke har kunnet
gøre Guld med den. Den er god nok til at sætte i
Eders Sovekammer, men det er ogsaa det hele."
„Men det er sandt, det havde jeg nær glemt!
Hvad vil De, at jeg skal gøre med den lille Trold-
kvinde?"
„Hvilken Troldkvinde?" spurgte Ærkedegnen.
„Denne Taterpige, som De nok ved, der kommer
hver Dag og danser paa Pladsen udenfor Kirken, til-
trods for det Forbud, der bestaar herimod. Hun har
en Ged med Guldhorn, og denne Ged er besat af Djæ-
velen. Den læser og skriver og kan Mathematik lige-
saa godt som den største Regnemester. Det vilde
være nok til at faa alle Tatere hængte. Stævningen
er allerede færdig. Det hele kan altsaa snart være
gjort, som De ser. En smuk Skabning paa min
Sjæl! denne Danserinde! De skønneste sorte Øjne!
Victor Hugo: Notre Dame Kirken. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
