- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
205

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog - V. Spøgelset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„For Fanden!" raabte Føbus, „De ved mit Navn!"
„Jeg ved ikke alene Deres Navn," svarede Manden i
Kappen med en Gravstemme, „men jeg ved ogsaa, at
De har et Stævnemøde i Aften."
„Hvad?" sagde Føbus forbavset.
„Klokken syv," vedblev Manden med Kappen.
„Om et Kvarter!"
„Hos Madame Falourdel."
„Rigtig!“
„Ugudelige!" tordnede Spøgelset. „De skal møde en
Kvinde!“
„Confiteor!" svarede Føbus.
„Som hedder . . .“
„Esmeralda!" svarede Føbus muntert, thi han hav-
de lidt efter lidt genvundet hele sin forrige Letsin-
dighed.
Ved dette Navn rystede Spøgelsets Klo med en ra-
sende Heftighed Føbus’s Arm.
„Kaptajn Føbus de Chateaupers! Du lyver!"
Den, der i dette Øjeblik havde set Kaptajnens blod-
røde Ansigt, det Spring han gjorde tilbage, og som
var saa voldsomt, at han rev sig løs fra den Jernklo,
der holdt ham fast, den stolte Mine, hvormed han
lagde Haanden paa Kaardefæstet, og saa den ube-
vægelige Kulde, med hvilken Manden i Kappen stod
lige overfor ham, vilde være bleven forskrækket. Det
var noget, der havde Lighed med Don Juans Kamp
med Statuen.
„Kristus og Satan!" skreg Kaptajnen. „Det er et
Ord, der sjældent har lydt i en Chateaupers Ører!
Vover Du at gentage det?"
„Du lyver!" sagde Skyggen koldt.
Kaptajnen skar Tænder; han havde i dette Øje-
blik glemt alt, Gengangere, Spøgelser, Overtro. Han
saa ikke andet end et Menneske og en Fornærmelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free