Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog - I. En Tilskuer ved et Stævnemøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
te samtidig hermed paa hende med et veltilfreds
Smil.
„Hvor Du dog er et Barn!“ sagde han. „Dog!
sig mig, min Glut, har Du nogen Sinde set mig i
min Galladragt?“
„Ak nej!“ svarede hun.
„Da var det nok værd at se!“ sagde Kaptajnen.
Han satte sig igen ved Siden af hende, men noget
nærmere end før.
„Hør, min Kære!“ sagde han.
Talerpigen gav ham spøgende med sin smukke
Haand nogle smaa Slag paa Munden.
„Nej! Nej! Jeg vil ikke høre paa Dem! Elsker
De mig? Jeg vil have, at De skal sige, om De el-
sker mig.“
„Om jeg elsker Dig, mit Livs Engel!“ raabte
Kaptajnen halvt knælende. „Mit Liv, min Sjæl, alt
tilhører Dig —, jeg har aldrig elsket andre end
Dig!“
Kaptajnen havde saa mange Gange gentaget de
samme Ord i lignende Tilfælde, at han opramsede
alt i et Aandedrag, uden at hans Hukommelse slog
ham det mindste fejl.
Ved denne lidenskabelige Erklæring opløftede Ta-
terpigen et Blik fuldt af himmelsk Salighed imod det
snavsede Loft.
„O!“ hviskede hun, „i et saadant Øjeblik ønskede
jeg at dø!“
Føbus fandt Øjeblikket belejligt til at frarøve hende
et nyt Kys, der igen pinte den elendige Ærkedegn i
hans Krog.
„Dø?“ raabte den forelskede Kaptajn. „Hvad er
det, Du siger, min smukke Engel? Det er netop saa-
ledes, man bør leve, eller ogsaa var Jupiter ikke
andet end en Slyngel. At dø ved Begyndelsen af
saa dejlig en Ting. For Pokker! Det var en uhel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
