- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
239

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Bog - II. I Fængsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Officeren; derpaa Præsten, Dolken, Blodet, Pinebæn-
ken, Galgen; alt dette svævede endnu forbi hendes
Tanke, snart som et yndigt, henrykkende Syn, snart
som et afskyeligt Mareridt.
Saa længe hun var der, sov hun ikke og vaagede
ikke. — I denne ulykkelige Tilstand, i dette Fange-
hul kunde hun ikke adskille den vaagne Tilstand
fra Søvnen, Drømmen fra Virkeligheden, Dagen fra
Natten.
I denne Tilstand havde hun næppe en Gang lagt
Mærke til, at en Lem aabnede sig et Sted ovenover
hende uden dog at lade det mindste Lys trænge ind,
og at nogle haarde Brødskorper blev kastede ned til
hende.
Det var imidlerid den eneste Forbindelse med Men-
neskene, og her aflagde Slutteren til visse Tider sine
Besøg. En eneste Ting beskæftigede endnu maskin-
mæssigt hendes Øre; ovenover hendes Hoved trængte
Fugtigheden igennem Revnerne i Muren, og med visse
Mellemrum faldt en Vanddraabe ned i Pølen ved
Siden af hende, det eneste Uhr, som angav Tiden for
hende, den eneste Larm, der fandt Sted oppe paa
Jorden. Undertiden mærkede hun ogsaa i denne
mørke, smudsige Hule. noget koldt, der gled hen
over hendes Fødder og Arme, og hun gyste.
Hvor længe havde hun været her? hun vidste det
ikke. Hun erindrede noget om en Dødsdom, som
man havde afsagt over En, og at man derpaa havde
baaret hende bort, og at hun bagefter var vaagnet
op i den tavse, iskolde Nat. Hun havde slæbt sig
af Sted paa Hænder og Fødder, men Jernringene
havde gnavet hendes Ankler, og Lænkerne havde
raslet. Hun havde dog mærket, at alt omkring hende
var Mur, og at der intet andet var under hende
end et Stengulv, bedækket med Vand, og et Knippe
Halm. Der var derimod hverken Lampe eller Luft-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free