Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Bog - III. Den Sorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I nogle Øjeblikke betragtede Esmeralda tavs dette
Spøgelse. Herken han eller hun talte. Man skulde
have troet, at det var to Stenbilleder, der betragtede
hinanden. Der syntes kun at være to levende Gen-
stande i Fangehullet nemlig Lygtens Væge, der sprut-
tede paa Grund af Fugtigheden i Cellen, og Vand-
draaben, der med sædvanlig Regelmæssighed faldt ned
fra Loftet.
Endelig brød den Fangne Tavsheden.
„Hvem er De?“ spurgte hun.
„En Præst 1
“ svarede Spøgelset.
Ordet, Tonen, Lyden af Stemmen fik hende til at
skælve.
Præsten vedblev med en utydelig Mumlen:
„Er Du beredt?“
„Hvortil?“ spurgte hun.
„Til at dø!“
„0!“ raabte hun, „skal det være snart?"
„I Morgeni"
Hendes Hoved, som hun glad havde hævet i Vej-
ret, sank atter ned paa Brystet.
„O, der er endnu længe till" mumlede hun, „hvad
kunde det skade dem at lade det ske allerede i
Dag."
„Du er da meget ulykkelig?" spurgte Præsten atter
efter en kort Pavse.
„Jeg fryseri" svarede hun.
Hun greb med Hænderne om sine Fødder, og
hendes Tænder klaprede af Kulde.
Præsten syntes under sin Maske at lade Øjnene
løbe rundt om i Cellen.
„Uden Ild! Uden Lysi I Vandeti Det er gyseligt1
“
sagde han.
„Ja!" svarede hun med en forbavset Mine, som
Ulykken havde givet hende. „Dagen er for alle Men-
Victor Hugo: Notre Dame Kirken. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
