- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
254

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Bog - IV. Moderen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde tilbedt i femten samfulde Aar. Denne lille
Sko var, som vi alt har omtalt, alt for hende. Alle
hendes Tanker var fastknyttede til den og vilde
ikke forlade den nogensinde før ved Døden. Alle
de bitre Udraab, alle de rørende Bønner, Klager og
Sukke, som hun havde hævet mod Himlen over denne
lille rosenrøde Silkesko, kendte kun Rolandstaarnets
mørke Hule. Aldrig har en nydeligere lille Ting
givet Anledning til en mørkere Fortvivlelse. Denne
Morgen syntes det, som om hendes Smerte udtalte sig
heftigere end sædvanlig. De Forbigaaende kunde
høre hende jamre sig med en høj og ensformig
Stemme, der skar i Hjertet.
„O! min Datter! min Datter! mit stakkels kæ-
re lille Barn! Jeg skal da aldrig se Dig mere. Det
er altsaa forbi! Og jeg syntes dog, at det først
skete i Gaar! Min Gud, min Gud! Det havde været
bedre slet ikke at skænke mig den Lille, naar jeg
alligevel saa hurtigt ovenpaa skulde miste hende. Ved
Du da ikke, at Børnene er fastgroede til vort Hjerte;
og at en Moder, der har mistet sit Barn, ikke mere
tror paa Gud? Ak, jeg Ulyksalige, der Skulde gaa
ud den Dag! Herre! Herre! Naar Du har kunnet
saaledes bedrøve mig, har Du vist aldrig set mig
sammen med hende, naar jeg henrykt varmede hende
ved min Barm, naar hun smilende diede mig, eller
naar jeg lod hendes nydelige smaa Fødder trippe
helt op ad mig lige til mine Læber. Havde Du set
det, min Gud! vilde Du have følt Medlidenhed med
min Glæde. Du vilde saa ikke have berøvet mig den
eneste Kærlighed, der endnu var tilbage i mit Hjerte!
Var jeg da et saa strafværdigt Væsen, Herre! at Du
ikke kunde se mig uden at fordømme mig? Ak!
Ak! Der er Skoen! Men hvor er Foden? Hvor er
det øvrige? Hvor er min Datter? Mit Barn! Mit
Barn! Hvor har de gjort af Dig? Ak, Herre! Giv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free