- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
270

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Bog - VI. Den Domfældte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det var virkelig Esmeralda. Paa det sidste Trin
af Ulykke og Skændsel var hun endnu smuk. Hendes
store, sorte Øjne, hvori der blinkede en Taare, syntes
endnu større paa Grund af den Omstændighed, at
hendes Kinder var saa indfaldne.
Imidlertid var det sørgelige Tog draget igennem
den nysgerrige, jublende Mængde. Dog maa man
som paalidelig Historieskriver indrømme, at mange,
ved at se hende saa smuk og ulykkelig, blev rørte af
Medlidenhed. Karren var nu kommen ind i Forgaar-
den og standsede foran Hovedindgangen. Eskorten
opstillede sig i Rækker paa begge Sider og midt under
denne højtidelige, ængstelige Stilhed, drejede de to
store Fløjdøre sig som af sig selv paa deres Hængsler.
Nu saa man den store Kirke i hele dens Længde,
skummel, betrukken med sort og kun svagt oplyst
af de Lys, som langt borte brændte paa Hovedal-
tret. Helt i Baggrunden saa man et uhyre Sølvkors
paa et sort Tæppe, der hang ned fra Hvælvingen.
Hele Skibet var tomt. Imidlertid saa man Hovederne
af nogle Præster bevæge sig langt borte i Koret, og i
det Øjeblik, da den store Hoveddør aabnede sig, ud-
strømmede der fra Kirken en højtidelig, ensformig
Sang, der ligesom ved Vindstød udslyngede Stumper
af Salmen over Domfældtes Hoved.
Samtidig hermed istemmede en anden Røst ganske
alene oppe fra Trinene op til Højalteret ’den sørgelige
latinske Messesang:
„Den, som hører mit Ord og tror paa den, som
sendte mig, han erhverver det evige Liv og bli-
ver ikke fordømt, men gaar over fra Døden til
Livet.“
Denne Sang, som nogle Oldinge, der sad skjulte
i Mørket, sang langt borte ved denne skønne Skab-
ning, fuld af Ungdom og Liv, omviftet af den varme
Foraarsluft, beskinnet af Solen, var Ligmessen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free