- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
276

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niende Bog - VII. Frelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

delknægte saa hurtig som en Kat, der falder ned fra
et Tag, slog dem med et Par frygtelige Næveslag til
Jorden, greb med den ene Haand Taterpigen, som et
Barn griber en Dukke, og fo’r bort og skreg med
en frygtelig Stemme:
„Fristed!“
Alt dette blev udført med en saadan Hurtighed,
at man ved Nattetid kunde have set det ved et eneste
Lynglimt.
„Fristed! Fristed!“ gentog Mængden og titusinde
Hænders Klappen fik Kvasimodos eneste øje til at
funkle af Glæde og Stolthed. Denne Hjælp bevir-
kede, at den Domfældte kom til sig selv igen, som
om hun var bleven bange for den, der havde frelst
hende.
Charmolue stod forfærdet; det samme var Tilfæl-
det med Bødlerne og hele Følget. Virkelig var den
Domfældte ukrænkelig indenfor Notre Dame Kirkens
Mure. Domkirken var et Asyl. Enhver menneskelig
Retspleje var magtesløs lige overfor den, der var
kommen indenfor Kirkens Dørtærskel. Kvasimodo
standsede i den store Dør. Hans plumpe Fødder syn-
tes at staa lige saa fast paa Kirkegulvet som de
tunge Piller. Hans store, langhaarede Hoved sad
dybt nede imellem Skuldrene som en Løves, der
vel har Manke, men ingen Hale. Han holdt den
skælvende Pige i sine stærke Arme; men han bar
hende med en saadan Forsigtighed, at han syntes
at frygte for at tilføje hende den mindste Ulempe.
Man skulde tro, at han følte, at hun var en fin, ud-
søgt, kostbar Genstand, der var skabt for andre Hæn-
der end hans. Undertiden syntes det, som om han
ikke vovede at røre ved hende, ikke en Gang me’d sin
Aande. Derpaa trykkede han hende igen pludselig
heftig i sine Arme, mod sit vanskabte Bryst, som om
det var en kostbar Skat, ja saa heftigt, som en Moder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free