Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Bog - II. Fristedet - III. Ogsaa døv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hende i det Øjeblik, da Kvasimodo havde adsplittet
Charmolues Skare, og som nu næsten i en hel Time
havde udtomt sig i Kærtegn for hendes Fødder uden
at kunne opnaa saa meget som et eneste Blik.
Taterpigen bedækkede den med Kys.
„O, Dsialil“ udbrød hun, „at jeg kunde glem-
me Dig, Du gode Dyr, der altid tænker paa mig.
Nej, Du er ikke utaknemlig!” Som om en usynlig
Haand havde borttaget den Byrde, der kvalte Taa-
rerne i hendes Hjerte, gav hun sig i det samme til
at græde, og med de strømmende Taarer syntes ogsaa
den heftigste og bitreste Pine at svinde i hendes
Sind.
Da Aftenen kom, fandt hun den saa skøn og Maa-
nen saa blid, at hun gik omkring paa det høje Gal-
leri, der løb rundt om Kirken, og hun fandt nogen
Lindring i sin Smerte ved at kaste et Blik ned paa
Jorden, der fra denne Højde syntes at være begravet
i den dybeste Ro.
TREDIE KAPITEL.
Ogsaa døv.
Næste Morgen mærkede hun, at hun virkelig
havde sovet. Denne mærkværdige Omstændighed sat-
te hende i stor Forundring, thi hun havde i lang
Tid aldeles ikke været vant til at sove. Den op-
gaaende Sol sendte en livlig Straale ind paa hendes
Ansigt gennem det lille Vindu; men samtidig hermed
fik hun ogsaa Øje paa en Genstand, der bragte hen-
de til at gyse, nemlig den ulykkelige Kvasimodos
Hoved. Uvilkaarlig lukkede hun atter Øjnene; men
det var forgæves. Hun troede bestandig gennem
sine rosenfarvede Øjenlaag at se denne enøjede og
tandløse Gnome-Maske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
