Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Bog - II. Et herligt Forslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’\v r‘
Ærkedegnen tav nogle Øjeblikke, i hvilke Grin-
goire havde Lejlighed til at betragte ham. Han fandt
Claude Frollo meget forandret, bleg som en Vinter-
morgen, huløjet og med næsten snehvidt Haar.
Endelig brød Præsten Tavsheden og sagde i en
rolig, men iskold Tone:
„Hvorledes befinder I Eder, Mester Pierre?"
„Hvorledes jeg befinder mig?" svarede Gringoire.
„Hm! Ja! Derom lader der sig sige baade det ene
og det andet. I det Hele taget gaar det godt. Jeg
bekymrer mig ikke altfor meget om nogen Ting. I
ved jo nok Herre, at Kunsten er at befinde sig vel,
efter Hippokrates, id est: cibi, potus, somni, venus,
omnia moderata sint.“
„Hvad har I for nærværende Tid at bestille?"
„Det ser I jo, Herre! Jeg undersøger Sammen-
sætningen af disse Stene og dette ophøjede Arbejde."
Præsten saa paa ham med et bittert Smil og sagde:
„Og det kan more Eder?"
„Det er et sandt paradisisk Liv."
„Virkelig?" spurgte Ærkedegnen. „I er altsaa lyk-
kelig?"
„Paa Ære, ja! Jeg har først elsket Fruentimmer,
saa Dyr og nu Stene. De forskaffer mig i det Hele
taget lige saa megen Fornøjelse som Fruentimmerne
og Dyrene, og de er ikke saa troløse."
Præsten lagde Haanden paa Panden, det var hans
sædvanlige Gebærde. „Er det muligt? Og I ønsker
intet videre?"
„Nej!"
„Og I angrer intet?"
„Nej, jeg hverken angrer eller ønsker; jeg har ud-
kastet min Leveplan."
„Mennesket spaar, men Gud raader," sagde Ær-
kedegnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
