Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellevte Bog - II. Et herligt Forslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Sig mig Midlet! Tal!“ sagde Præsten og ruskede
i ham.
Gringoire vendte sig om til ham med en majestæ-
tisk Mine:
„Slip mig!“ sagde han. „I sér nok, at Aanden er
over mig.“
Han betænkte sig endnu nogle Øjeblikke; derpaa
gav han sig til at klappe i Hænderne af Glæde over sin
Idé og raabte: „Det er beundringsværdigt! Det skal
sikkert lykkes!“
„Midlet!" brølede Ærkedegnen rasende.
Gringoire var stædig.
„Lad mig hviske det ganske sagte til Eder! Det
er en ypperlig Kontramine, der lader os blive aldeles
udenfor Spillet. I maa, ved Gud, dog indrømme, at
jeg ikke er noget Tossehoved/’
Han afbrød sig selv:
„Men det er sandt? Er den lille Ged endnu hos
Pigebarnet?"
„Ja! Gid Satan havde Dig!"
„Den vilde De ogsaa have hængt, ikke sandt?"
„Hvad Djævlen rager det mig?"
„Jo, de vilde have hængt den. I forrige Maaned
hængte de en So. Bødlen holder meget af sligt, thi
han æder Dyret bagefter. Hænge min smukke Dsiali!
Stakkels lille Lam!"
„Fordømte Sladrer!" udbrød Ærkedegnen, „Bødlen,
det er Dig! Hvilket Bedningsmiddel har Du udfun-
den, Fjog? Skal jeg da med Magt bringe det ud af
Dig?"
„Saa sagte, saa sagte, min Herre! Nu skal I høre!
Gringoire satte Munden til Erkedegnens Øre og
talte sagte med ham, idet han kastede et ængsteligt
Blik fra den ene Ende af Gaden til den anden, hvor
der imidlertid ikke var et eneste Menneske at sé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
