- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
397

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Bog - II. Gringoire og den Ubekendte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hovedet, fuld af ængstelig Gysen, og, skønt hun var
en Taterske og hedensk Afgudsdyrkerske, havde hun
dog med hulkende Stemme begyndt at bede om Naade
til de Kristnes gode Gud og Guds Moder, der barm-
hjertig havde skænket hende et Fristed i sin Kirke.
Thi om man end ikke tror paa noget, saa gives
der dog Øjeblikke i Livet, i hvilke man altid hylder
det Tempels Religion, hvori man befinder sig.
I denne Stilling blev hun længe liggende mere
skælvende, naar man skal være oprigtig, end bedende,
gennemisnet af Skræk over Larmen af den sig mere
og mere nærmende rasende Mængde, da hun ikke
fattede Grunden til denne Tumult og var uvidende
om, hvad der foregik, hvad man gjorde eller vilde,
men blot tænke sig, at noget rædsomt vilde ské.
Midt under denne frygtelige Tilstand hørte hun
nogen bevæge sig i Nærheden af hende. Hun vendte
sig om. To Mænd, hvoraf den ene bar en Lygte,
traadte ind i Cellen. Hun udstødte et svagt Skrig.
„Frygt intet!“ sagde en Stemme, der ikke var hende
ubekendt, „det er migl“
„Hvem er I?“ spurgte hun.
„Pierre Gringoire!“
Dette Navn gav hende Mod. Hun hævede sine
Øjne i Vejret og genkendte virkelig vor Digter. Men
ved hans Side stod der en sort Skikkelse, indhyllet
i en lang Kappe fra Hovedet helt ned til Fødderne.
Synet af denne Skikkelse bragte Ordene til at standse
paa hendes Læber.
„Herre Gud!“ vedblev Gringoire i en bebrejdende
Tone. „Dsiali kendte mig, førend I gjorde det.“
Den lille Ged havde i Sandhed heller ikke ventet,
indtil Gringoire nævnede sit Navn. Han var næppe
kommen ind i Cellen, førend den kælent strøg sig op
ad hans Knæer, bedækkede Digteren med Kærtegn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free