Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Bog - II. Gringoire og den Ubekendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gynge> klappede han i Hænderne og kyssede Dsiali
mellem Hornene.
„O, Gud ske Lov!“ udbrød han, „nu er vi da
frelst alle fire.“
Med en meget betænksom Mine tilføjede han:
„Undertiden skylder man Lykken, undertiden Li-
sten et stort Foretagendes heldige Udfald.“
Baaden gled langsomt hen imod den højre Bred.
Den unge Pige betragtede uafbrudt med en hemme-
lig Gysen den Ubekendte, men han havde meget om-
hyggelig tildækket Lyset i sin Lygte, saa at hun
ikke kunde se hans Ansigtstræk. Som han sad der i
Forenden af Baaden, lignede han i Mørket et Spø-
gelse.
Hans Hætte, der bestandig var slaaet ned over
Hovedet, gav ham en Slags Maske for Ansigtet, og
hver Gang han ved at ro slog Armene ud fra hin-
anden, skulde man have antaget de brede Ærmer,
der hang ned fra dem, for et Par store Flagermusvin-
ger. Han havde iøvrigt endnu ikke mælet et Ord.
Man hørte ingen anden Lyd end Aarernes Pladsken,
blandet med den sagte Rislen af de Tusinder af Smaa-
bølger, som krusede sig omkring Baadens Køl.
„Ved min Sjæl!“ udbrød Gringoire pludselig. „Vi
er rigtig muntre og lystige. Vi er jo ligesaa stumme
som Pythagoræere eller Fisk. Guds Død, mine Ven-
ner! Jeg saa’ Pokkers gerne, at en af Eder vilde tale
til mig. Den menneskelige Stemme er Musik for det
menneskelige Øre. Det er ikke mig, der siger det,
men Didymus fra Alexandria, og det er gyldne Ord.
Men Didymus fra Alexandria er min Tro heller ikke
nogen maadelig Filosof. Et Ord, mit smukke Barn!
Tal blot et eneste Ord til mig. Jeg bønfalder Eder
derom. Ja, men det er jo sandt! I havde ofte det
mærkværdige Indfald at ville være stum. Har I det
endnu? Véd I iøvrigt, min Skat, at Parlamentet kan
Victor Hugo: Notre Dame Kirken. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
