Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Bog - III. En gammel Bekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
V -V
■
V
kom forbi. Idet hun gik forbi et Vindue, indenfor
hvilket et Lys skinnede, tog hun Mod til sig og raabte
„Hjælp!“
Borgeren aabnede sit Vindue, hældede sig ud der-
af i bar Skjorte og med en Lampe i Haanden, saa’ sig
om med en enfoldig Mine, sagde nogle Ord, som hun
ikke kunde høre, og lukkede Vinduet igen. Det var
hendes sidste Glimt af Haab, som nu udslukkedes.
Den sorte Mand sagde ikke et eneste Ord hertil
Han holdt blot endnu fastere paa hende og gav sig
til at gaa hurtigere. Hun gjorde ingen videre Mod-
stand, men fulgte ham i højeste Grad forskrækket og
fortvivlet.
Tid efter anden samlede hun lidt Kræfter og
raabte med halvkvalt Stemme:
„Hvem er I? Hvem er I?"
Han svarede ikke et Ord.
Saaledes kom de ved bestandig at følge Flodbred-
den til en temmelig stor Plads, der blev oplyst af
Maanen. Man saa’ midt paa denne Plads et Slags
sort Kors. Det var Galgen. Alt dette genkendte hun,
og saa’ nu, hvor hun var.
Manden stod stille, vendte sig om til hende og
slog sin Hætte til Side.
„Hu!“ stammede hun, gennemisnet af Rædsel. „Jeg
vidste nok, at det var ham!“
Det var Præsten. Han lignede sit eget Genfærd.
Men dertil bidrog rigtignok ogsaa Maaneskinnet en
Del, thi véd denne Lysning synes man kun at sé
Skyggen af enhver Genstand.
„Hør mig!“ sagde han til hende, og hun skælvede
ved Lyden af denne frygtelige Stemme, som hun i
lang Tid ikke havde hørt. Han vedblev med hine
korte, afbrudte Sætninger, som vidner om en vold-
som, indvortes Gæring, naar de med Mellemrum stø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
