Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Bog - III. En gammel Bekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dater paa den modsatte Flodbred løbe omkring med
Fakler, idet de raabte:
„Taterpigen! Hvor er Taterpigen? Til Galgen,
til Galgen med hende!“
„Du sér nu, at de forfølger Dig,“ vedblev Ærke-
degnen, „og at jeg ikke lyver for Dig. Jeg — jeg
elsker Dig. Luk din Mund op, tal ikke et Ord til
mig, hvis det er for at sige, at Du hader mig. Jeg
har besluttet ikke at ville høre det oftere. Jeg har
frelst Dig af den største Fare. Lad mig fuldende.
Jeg kan fuldstændig frelse Dig! Jeg har alt i Bered-
skab dertil. Du behøver blot at ville, saa opfylder
jeg ethvert af dine Ønsker.
Han afbrød sig selv med Hæftighed.
„Nej, det er ikke det rette Udtryk!“
Nu løb han lige hen til Galgen, og tvang ogsaa
hende til at følge sig, og idet han pegede paa Galgen,
sagde han med frygtelig Kulde:
„Vælg imellem os to, Galgen eller mig.“
Hun sled sig løs fra ham og sank omkuld ved
Foden af Galgen, idet hun klyngede sig fast til dette
frygtelige Støttepunkt. Derpaa drejede hun sit skøn-
ne Hoved halvt omkring og kastede et Blik over sin
Skulder paa Præsten. Man kunde have antaget hende
for Kristi Moder ved Korsets Fod. Præsten blev
staaende ubevægelig som en Billedstøtte, med Finge-
ren bestandig udstrakt imod Galgen, uden at for-
andre Stilling.
Endelig sagde Taterpigen til ham:
„Den indjager mig endnu mindre Skræk, end I
gør.**
Nu lod han Armen langsomt synke ned og stir-
rede paa Brostenene, overvældet af sine Følelser.
„Hvis disse Sten kunde tale,** mumlede han, „vilde
de visselig sige, at der her staar et meget ulykkeligt
Menneske/*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
