Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Bog - V. Ulvinden forsvarer sin Unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„O, Himlen, hvad er det, Du siger? Jeg havde
næsten glemt, at man forfølger Dig! Hvad har Du
da forbrudt?”
„Det ved jeg ikke,” svarede det ulykkelige Barn.
„Men jeg er dømt til Døden.”
Til Døden!” raabte Gudule vaklende, som ramt
af en Lynstraale. „Til Døden!” gentog hun lang-
somt og stirrede paa sin Datter med stive Blikke.
„Ja, Moder!” svarede den unge Pige fortvivlet.
„De vil dræbe mig. Der kommer de for at gribe
mig. Den Galge er til mig. Frels mig, frels mig!
De kommer! Frels mig!”
Eneboersken blev nogle Øjeblikke staaende ube-
vægelig som en Billedstøtte; derpaa rystede hun lige-
som tvivlende paa Hovedet og brast endelig ud i en
frygtelig Skoggerlatter:
„Ha, ha, nej! Det er en Drøm, Du der fortæller
mig. Jo vist, jeg skulde have været berøvet hende
i femten Aar og nu kun have genfunden hende for
et Minut. Man skulde tage hende fra mig nu, da
hun er bleven stor og smuk, da hun taler til mig
og elsker mig! Nu skulde man dræbe hende ligefor
mine, Moderens Øjne. O, nej, nej! Det er umuligt.
Det tillader den gode Gud ikke!”
Bytterskaren syntes pludselig at standse, og man
hørte en Stemme sige:
„Denne Vej, Hr. Tristan! Præsten siger, at vi
vil finde hende i Bottehullet.”
Hestetravene lød nu paany.
Eneboersken udstødte et forfærdeligt Skrig.
„Frels Dig! Frels Dig, mit Barn! Nu mindes
jeg alt. Du har Bet. Det er Dit Liv, man efter-
tragter. Det er rædsomt. Frels Dig!”
Hun stak Hovedet ud af Vinduet, men trak det
hurtig tilbage igen.
„Vær rolig,” sagde hun med sagte og sørgmodig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
