Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Bog - V. Ulvinden forsvarer sin Unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anføreren satte et Ansigt op, der røbede fejlsla-
gent Haab.
„Lyv ikke for mig, gamle Spøgelse!“ sagde han.
„Mit Navn er Tristan l’Hermite, og jeg er Kongens
højre Haand. Tristan l’Hermite, forstaar Du mig?“
Han tilføjede, idet han kastede et Blik rundt om
paa Grevepladsen:
„Det er et Navn, der giver Genlyd her.“
„Selv om I saa var Satan, l’Hermite/* svarede
Gudule, der begyndte at fatte Haab og derfor blev
mere dristig. „Saa har jeg ikke mere at sige Eder
og er slet ikke bange for Eder.“
„Guds Blod,“ sagde Tristan, „det er en Fandens
Kærling. Hm, hm! Saa Taterpigen har taget Flug-
ten? Ad hvilken Kant?“
Gudule svarede i en ligegyldig Tone:
„Gennem Gaden Mouton, tror jeg.“
Tristan drejede Hovedet om og gav sin Skare et
Vink om at holde sig færdig til at drage videre. Ene-
boersken aandede igen lettere.
„Hr. Drabanthøvding/4 sagde pludselig en af*Ryt-
terne, „spørg dog en Gang den gamle Heks om Grun-
den til, at Jernstængerne i hendes Vindu er saaledes
brækkede itu.“
Dette Spørgsmaal fremkaldte atter Frygten i den
ulykkelige Moders Sind. Imidlertid tabte hun dog
ikke ganske Fatningen.
„De har altid været saaledes,“ stammede hun.
„Aa Snak,“ svarede Rytteren, „endnu igaar dan-
nede de jo et dejligt sort Kors, der frembragte an-
dægtige Følelser hos enhver Forbigaaende.“
Tristan skelede hen til Eneboersken.
„Jeg tror, at den Gamle bliver en Smule for-
virret,“ sagde han.
Den Ulykkelige indsaa, at alt her beroede paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
