- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
430

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Bog - V. Ulvinden forsvarer sin Unge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hørt hvert Ord af Samtalen mellem Gudule og Tri-
stan, og enhver af hendes Moders Ængstelser havde
funden Genklang i hendes Indre.
I dette Øjeblik hørte hun en Stemme sige til Pro-
fossen:
„For Satan, Hr. Profos! Som Officer er det ikke
min Sag at hænge Troldkvinder. Landstrygerpakket
er hugget ned eller fordrevet. Nu overlader jeg
Eder Resten af Arbejdet. Med Eders gunstige Til-
ladelse rider jeg derfor nu hen til mit Kompagni,
der for Øjeblikket er uden Kaptajn."
Det var Føbus de Chateaupers, der talte. Det
er umuligt at beskrive den Virkning, som Lyden af
denne Stemme frembragte hos den unge Pige.
Hun rejste sig op, og førend Moderen var i Stand
til at forhindre det, styrtede hun hen til Vinduet og
raabte:
„Føbus! min Føbus! Kom hen til mig!"
Føbus var der ikke mere. Han galopperede i
samme Øjeblik omkring Hjørnet af Gaden Coutellerie.
Men Tristan var endnu ikke borte.
Eneboersken styrtede sig over sin Datter med et
rasende Skrig og rev hende voldsomt bort fra Vin-
duet, idet hun huggede sine Negle i hendes Hals.
Men det var for sildigt. Tristan havde allerede
set den unge Pige.
„Ha! ha!" udbrød han med en voldsom Latter,
der blottede alle hans Tænder, saa at hans Ansigt
kom til at ligne et Ulvehoved. „To Mus i én Muse-
fælde! Hvor er Henriet Cousin?"
Et Menneske, der hverken lignede Soldaterne i
Klædedragt eller Udseende, traadte frem af Geleddet.
Han var iført en Dragt, hvoraf Halvdelen var brun
og Halvdelen graa, og havde glat nedhængende Haar
samt et Bundt Læderremme og Reb i sin ene Haand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free