Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trettende Bog - V. Ulvinden forsvarer sin Unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
før sagde, Moderens sidste Værn. Hun kastede sig
derfor over den og vilde holde den tilbage. Hen-
des Negle skrabede Stenen, men den tunge Klump,
der blev sat i Bevægelse ved seks Menneskers for-
enede Kræfter, slap fra hende og gled langsomt ned
paa Jorden.
Da Moderen saa den nu frembragte Aabning, ka-
stede hun sig tværs for den for at tilstoppe Hullet
med sit Legeme. Hun vred sine Hænder, slog Ho-
vedet imod Muren og raabte med en Stemme, der
var bleven hæs af Udmattelse:
„Hjælp! Mord! Brand!“
„Tag nu Datteren bort!“ tordnede den ubøjelige
Tristan.
Moderen saa paa Soldaterne med et saa frygte-
ligt Blik, at de havde større Lyst til at trække sig til-
bage end til at rykke frem.
„Fremad dog!“ raabte Profossen. „Fremad Hen-
riet Cousin!“
Ikke en eneste rørte sig af Stedet.
Profossen bandede rasende.
„Død og Helvede!“ raabte han. „Mine Soldater
er bange for et Fruentimmer1
“
„Hr. Profos!“ sagde Henriet. „Kalder I det et
Fruentimmer?"
„Hun har jo en Løvemanke!" raabte en anden.
„Fremad!" gentog Profossen. „Aabningen er stor
nok. Træng ind, tre og tre ligesom ved Stormen
paa Pontoise. For Satan og hede Helvede! Lad
det da faa en Ende! Den første, der viger tilbage,
kløver jeg Hovedet paa."
Soldaterne, der stod mellem Profossen og Ene-
boersken, der begge truede, fattede dog endelig Mod
og rykkede frem mod Rottehullet.
Da Eneboersken saa dette, rejste hun sig heftig
op paa sine Knæ, slog Haaret tilbage fra sit Ansigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
