- Project Runeberg -  Notre-Dame Kirken i Paris eller Esmeralda /
443

(1910) [MARC] [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjortende Bog - I. Gengældelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dende Dagslys en Skikkelse oppe paa Kirkens øverste
Stokværk. Den nærmede sig med langsomme Skridt
fra Hjørnet af den yderste Balustrade, som slynger
sig uden om Korhvælvingen.
Kvasimodo saa straks, hvem det var. Det var
Ærkedegnen.
Claude Frollo gik uden at se sig om henimod
det nordre Taarn, men hans Blik var rettet imod
Seinens højre Bred, og han strakte Halsen frem,
som om han gjorde sig Umage for at se noget langt
borte. Uglen bærer sig stundom ad paa en lignende
Maade. Den flyver mod et Punkt og fæster Øjnene
paa et andet. Præsten gik forbi Kvasimodo uden at
lægge Mærke til ham.
Den Døve, der blev ligesom forstenet ved dette
Syn, saa Prsfesten gaa ind ad Døren til Trappegan-
gen, som vender imod Nord. Herfra er der en vid
Udsigt ud over det nærmest liggende Kvarter. Kvasi-
modo listede sig bagefter Ærkedegnen uden iøvrigt
at være enig med sig selv om, hvad han vilde fore-
tage sig. Han var opfyldt paa en Gang af Raseri og
Frygt. Paa den ene Side stod hans Kærlighed til
Esmeralda, paa den anden hans Ærbødighed for
Ærkedegnen.
Da han havde naaet det øverste af Taarnet, saa
han sig forsigtig om til alle Sider for at opdage,
hvor Præsten var. Denne vendte Ryggen til ham
og lænede sig til den gennembrudte Balustrade, som
omgiver Platfonden. Kvasimodo listede sig sagte
hen bag ved ham for at se, hvad det var, han saa
uafbrudt stirrede efter. Præstens Opmærksomhed
var imidlertid saa fængslet af det, han betragtede,
at han slet ikke hørte den Døve nærme sig. Med
Blikket uafbrudt rettet mod et bestemt Sted forblev
han tavs og ubevægelig; men denne Tavshed, denne
Ubevægelighed havde noget saa frygteligt ved sig, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notreda/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free