Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Pierre Gringoire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T)er stod en Mand ved Rækværket paa den
Plads, der var holdt ryddet omkring
Marmor-bordet, en Mand, som ingen før havde lagt
Mærke til, saa fuldstændig skjultes hans lange,
spinkle Skikkelse af den Pille, han lænede sig
til — denne store, magre, blege, blonde Fyr,
som var ung endnu trods Rynkerne i Pander
og paa Kinderne, hvis Øine straalede, og om
hvis Mund der spillede et Smil, en Mand i et
Eort ulden Klædning, som var luvslidt og
glinsede af Ælde, gik hen til Marmorbordet og gat
den stakkars Jupiter et Tegn, som denne imid«
lertid i sin Befippelse ikke saa«
Han gjorde et Skridt længer frem.
»Jupiter,« sa han, »min kjære Jupiter!«
Den anden hørte ikke.
Saa tabte den store blonde Taalmodighedeo
ug skrog lige ind i Ansigtet:
»Michel Giboine!«
»Hvem kalder paa mig?« ga Jupiter sora
en, der pludselig vaagner.
»Jeg,« svarede den sortklædte,
»Aa!« sa Jupiter.
»Begynd straks,« sa den anden, »Stil
Folket tilfreds. Jeg paatar mig at tale SlotsfogJeo
tilrette, og han faar nok beroliget Kardinalen.«
Jupiter aandede atter.
»Mine Herrer Borgere,* raabte han m«4
sine Lungers fulde Kraft til Mængden^ som ve<T*
blev at huie. »Nu begynder vi straks.«
»Evoe, Jupiter i Plauditet eives!« raabte
Studenterne.
»Bravo! Bravo:« skreg Mængden
Der blev en øredøvende Klappen som
ved-vovede, efterat Jupiter allerede var gaat bag
Tæppet igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
