Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Quasimodo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 ss*
Hele sit Følge, hvilket dog ikke gjorde det
ringeste Indtryk paa denne Forsamling, som hans
Ankomst havde sat i en saa levende Bevægelse.
Den eneste, som la Mærke til, at Hans Eminence
gik sin Vei, var Vilhelm Rym.
Grimaserne begyndte. Det første Ansigt,
som viste sig i Hullet, med Øinene saa forvredne,
at det røde af Øienlaagene vendte ud, med
Munden paa vid Gab og med en Pande, der var
ligesaa rynket, som Husarstøvlerne i det første
Keiserdømmes Tid, vakte en saa uslukkelig
Latter, at Homer vilde ha antat alle disse
Mennesker for Guder. Saa kom der et andet og tredie
Ansigt, og et fjerde og femte, og for hvert nyt
som viste sig, fordobledes Tilskuernes Latter og
Trampen i Gulvet.
Imidlertid havde Gringoire, efterat den Mod
løshed, som havde betat ham i første Øieblik,
var overstaat, gjenvundet sin Fatning. Han
havde hærdet sig imod sin onde Skjæbne. »Gaa
videre!« sa han for tredie Gang til sine Tale
maskiner, Skuespillerne.
Ak, han var den eneste Tilskuer! Det var
enda værre end for lidt siden. Han saa nu ikke
andet end Rygge
I)og nei, det er en Feiltagelse. Der var en
tyk Mand, som fremdeles taaimo:lig stod og
vendte Ansigtet mod Teatret.
Gringoire følle sig rørt i sit Hjertes Inderste
over sin eneste Tilskuers Troskab. Han gik hen
til ham og ruskede ham let i Armen, for den
brave Mand, som stod og støttede sig paa
Rækværket, blundede lidt.
»Min Herre,« sa Gringoire. »Jeg takker Dem.«
»Hvorfor det?? svarede den tykke Mand
gabende,
Victor Hugo. Notre-Dam®. £
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
