Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Paa Grèvepladsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«fc- 54 —
da man pladselig i det Øieblik, da Quasipiodti
i denne halvt berusede Tilstand paa sit fett A
tog kom forbi »Søilehuset«, saa en Hand styrte
frem fra Mængden og med harmfuldt Aasyn rive
hans Bispestav af forgyldt Træ, Tegnet paa
hans Værdighed som Narrepave, ud af Ilænderne
paa ham.
Dette dumdristige Menneske var den
Skaldede, hvis truende og hadefulde Ord et Øieblik
i Forveien havde fyldt den stakkars Zigøinerske
med Rædsel. Han var i geistlig Dragt.
Grin-goire, som ikke før havde lagt Mærke til h♂Tn,
kjendte ham straks, saasnart han traadte frem
fra Mfrnsden. »Hvnd for uoget!« raabte han
forbauset, »det er jo min Mester i de hemmelige
Videnskaber, Claude Frollo, Domprovsten. le. vad
Pokker har han med den enøiede Slyngel at
bestille? Han risikerer jo, at han æder ham.«
Mængden udstødte virkelig et Skrig af
Forfærdelse. Den frygtelige Qüasimodo var sprunget
ned af Bærestolen, og Kvinderne vendte sig bort
for ikke at se ham rive Domprovsten istykker.
Han gjorde et Sprang henimod Præsten, saa
paa ham og faldt paa Knæ.
Præsten rev Tiaraen af Hodet paa ham, brød
hans Krumstav itu og sønderrev hans med
Flitterguld udstafferede Kork gabe.
Qüasimodo blev ilggende paa Knæ, bøiede
Hodet og foldede Hænderne.
Derpaa begyndte der en sælsom Samtale
imellem dem, ført ved Tegn og Fagter, thi
hverken den ene eller den anden af dem sa et Ord.
Præsten stod truende, opbragt og myndig,
Qüasimodo laa ydmyg og bedende for hans Fødder,
skjønt det er sikkert, at han havde kunnet Jr/rur"’’
Præsten med sin Tommelfinger,
Qwsjdér ruskede Domprovjtcu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
