Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. En Brudenat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 87 w
»Det er sandt, Jomfru, det burde jeg ha
begyndt med. Tilgi min taabelige Tankeløshed.
Hvorledes bar I Jer ad med at slippe ud af
Quasimodos Klør?«
Dette Spørsmaal flk Zigøinerinden til at
skjælve.
»Aa, den frygtelige Pukkelryg!« sa hun, idet
hun skjulte Ansigtet i Hænderne.
Og hun rystede, som om hun frøs meget
Btærk-t.
»Ja, han er virkelig et skrækkeligt
Menneske,« sa Gringoire uden at slippe Traaden. *Mcn
hvorledes slåp I fra ham ?<
Esmeralda smilte, sukkede og taug.
»Ved I, hvorfor h?n fulgte efter Jer?« sa
Gringoire, idet han søgte at komme tilbage tij
sit Spørsmaal ad en Omvei.
»Det ved jeg ikke,« sa den unge Pige.
Derpaa tilføiede hun ivrig: »Men I fulgte jo
ogsaa efter mig, hvorfor fulgte I efter mig ?«
»Det ved jeg minsandten ikke,« svarede
Gringoire.
Der blev en Pause, Gringoire sad og skar
! Bordet med sin Kniv. Den unge Pige smilte
og gav sig til at nynne sagte; men saa brød
hun pludselig af og begyndte at kjærtegne
Djali.
»Det er et vakkert Dyr, I bar der,« sa
Gringoire.
»Det er min Søstey,« svarede hun.
»Hvorfor kalder man Jer Esmeralda?« spurgt«
Digteren.
»Det ved jeg ikke.«
»Virkelig ikke?«
Hun tog frem fra sin Barm en liden aflang
Pose, som hun bar om Halsen i et Hnlsbsand
af Adrezarach-Kjtejügi-, Deçge Poee udsendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>