Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. En Brudenat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 89 ~
Tet v r sist i August, og saa sa jeg: ’Det blir
m treng Vinter’.«
> »Tet blev det,« sa Gringoire henrykt over,
at ter begyndte at komme en Samtale igang.
»Je^ har tilbragt den med at blæse inlænderne.
1 h r altsaa Spaadomsgave ?«
Hun begyndte igjen at gi korte Svar. »Nei.;
»Er den Mand, I kakler Hertugen af
Ægypten, Eders Stamme3 Høvding.«
»Ja.«
»Det var dog ham, som viede os,« sa
Digteren frygtsomt.
Hun gjorde sin sædvanlige smukke Grimase.
»Jeg ved ikke engang dit Navn.«
* Mit Navn ? Jeg heder Pierre Gringoires
ifald I vil vide det.«
»Jeg ved et Navn, som er smukkere/:
sa hun.
»Slemme Pige!« sa Digteren. »Naa, det
kan nu være det samme, jeg kan ikke bli vred
paa Jer. I vil maaske komme til at elske mig,
naar I lærer mig bedre at kjende, og eftersom
I saa tillidsfuldt har fortalt mig Eders Historie,
skylder jeg Jer desuden til en vis Grad at
fortælle Jer min. I skal altsaa vide, at jeg heder
Pierre Gringoire og er Søn af en Forpagter i
Gonesse. Min Far blev hængt af Burgunderne,
og min Mor fik Maven sprættet op af Pikarderne
under Paris’s Beleiring for tyve Aar siden. I
mit sjette Aar var jeg altsaa forældreløs og havde
Brostenene i Paris’s Gader til Saaler for mine
Fødder. Hvordan jeg klarede mig fra mit sjette
til mit sekstende Aar, skal jeg ikke kunne si.
Da jeg var seksten Aar, vilde jeg vælge mig
en Levevei. Jeg har efterhaanden forsøgt alt
muligt. Jeg har været Soldat, men det havde
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
