Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. En Brudenat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
risæer, hvis Møller stænker Folk til hele Mølle"
broen over. Og saa vil mit Mysterium indbringe
mig mange Kontanter, ifald mau betaler mig
det. Kort sagt, jeg er til Eders Tjeneste, jeg
og min Aand og min Lærdom og min
Digtekunst, rede til at leve sammen med Jer, ganske
som I behager, Jomfru; kysk eller lystig ; som
Mand og Kone, om I vil; som Bror og Søster,
ifald I foretrækker det.«
Gringoire taug, idet han afventede, hvilket
Indtryk hans Tale havde gjort paa den unge
Pige. Hun sad med Øinene fæstet paa Gulvet.
»Føbus,« sa hun halvhøit. Derpaa vendte
hun sig om imod Digteren. »Hvad betyr
Føbus ?«
Gringoire forstod ikke, i hvilken Forbindelse
dette Spørsmaal stod med hans Tale, men han
havde slet ikke noget imod at glimre med sin
Lærdom. Han brystede sig og svarede: »Det
er et latinsk Ord, som betyr Solen.«
»Solen !« sa hun.
»Det er Navnet paa en meget smuk
Bueskytter, som ogsaa var en Gud,« tilføiede
Gringoire.
»En Gud!« gjentog Zigøinersken i en
tankefuld og lidenskabelig Tone.
Med det samme gik et af hendes Armbaand
op og faldt paa Gulvet. Gringoire bukkede s;g
ivrig for at ta det op; da han reiste sig,
varden unge Pige og Gjcden forsvundet. Han hørte
en Laas bli dreiet om. Det var en liden Dør,
der uden Tvil førte ind til et Værelse ved Siden
af, som blev lukket udvendig fra.
»Skulde hun dog ikke i det mindste ha
overladt mig en Seng ?« sa vor Filosof.
Han gik omkring i Værelset og saa sig om.
I>et eiigite Møbel, som egnede sig til at sove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
