Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. De gode Sjæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.1
~ 94
og som fik sia guddommelige Straf derfor, og
det var det andet Jærtegn i Maaneden.«
»Det er et rent Misfoster, dette saakaldte
tiittebarn,« sa Jehanne. i
»Han skraaler, saa en Klokker kan bli dø?
af det,« sa Gauehére. »Ti stille, din lille
Skrighals!«
»Og saa at tænke sig, at det er Hans Høi«
ærværdighed af ßheims, som skikker Hans
Høi-ærværdighed af Paris dette Misfoster paa Halsen!«
sa la Gaultiere, idet hun foldede Hænderne.
»Jeg tror nu,« sa Agnes la Herme, »at det
er et umælende Dyr, kort sagt noget ukristeligt
noget, som man burde kaste i Vandet eller
i Ilden.«
»Jeg haaber da, at ingen vil ta det,« sa la
Gaultiere.
»Ak min Gud,« raabte Agnes, »hvor jeg
beklager de stakkars Ammer i Hittebarnshuset!
Sæt nu, man gav dem dette lille Uhyre at
amme!«
»Hvor hun er uskyldig, den stakkars la
Herme!« sa Jehanne. »Kan du ikke se, Søster,
at dette lille Uhyre mindst er fire Aar gammelt.«
Det var ganske rigtigt; dette lille Uhyre —rj
vi vilde selv ha havt vanskelig for at betegne
det anderledes — var ikke noget nyfødt Barn.
Det var en liden, meget kantet og meget levende
Masse, der var indesluttet i en Lærredssæk, som
bar Paris’s daværende Biskops Vilhelm Chartiers
Navnetræk. Hodet ståk ud, og dette Hode var
temmelig vanskabt; der var ikke andet at se
paa det end en Skog af røde Haar, et Øie, en
Mund og Tænder. Øiet græd, Munden skreg,
og Tænderne syntes bare at være opsat paa at
bide. Det hele sprællede omkring i Sækken til
stor Forbauselse ior længden, sQöi stadig voxede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
