Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Mere om Claude Frollo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
~ 116 —
j? oi øv rigt var han dobbelt saa streng som
nogensinde og havde aldrig ført et mere
mønsterværdigt Liv. Hans Stand saavelsom hans
Karakter havde bestandig bragt ham til at sky
Kvinder, og nu syntes han at hade dem mer
end nogensinde, saa et Silkeskjørts Raslen var
nok til at faa ham til at slaa sin Hætte
nedover Øinene.
Man havde forøvrigt ogsaa lagt Mærke tiJ,
at hans Afsky for Zigøinerinder og Zigøinero
var vokset i den siste Tid. Han havde
indstændig bedt Biskopen om at udstede et udtrykkeligt
Forbud imod, at Zigøinerinder dansede og slog
paa Tamburin paa Pladsen udenfor Kirken, og
aiden gjennemstøvede han Kapitlets mugne
Arkiver forat samle alle de Tilfælder, i hvilke
Troldmænd og Troldkvinder var blit dømt til
Baalet eller Strikken for Trolddomskunster med
Bukker, Svin eller Gjeder som Medskyldige.
Hverken Domprovsten eller Klokkeren var
synderlig afholdt af nogen i Kirkens Nabolag.
Naar Claude og Quasimodo gik ud sammen,
hvilket hyppig skede, og man saa dem som
Herren fulgt af sin Tjener vandre gjennem
Notre-Dame Kvarterets kjølige, trange og mørke Gader,
lød der mere end ét Skjældsord, mere end én
Spottesang, mere end én haanlig Vittighed efter
dem. Men som oftest passerede Fornærmelserne
ubemærket. Quasimodo var for døv og Claude
for optat af sine Drømmerier til at ænse alle
disse smukke Ting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
