Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Enden paa Historien om Maiskagen - XXIII. Faren ved at betro en Gjed sin Hemmelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Hvad for noget, Mossjø«, sa »hun, har du
«pist hele Kagen?«
»Det var Hunden, Mor. Jeg sa til ham,
at han ikke maatte, men han vilde ikke høre,
^g sa, og saa bed jeg ogsaa af den«.
»Det ti’ *t skrækkeligt Barn«, sa Moren
smilende og brummende paa en Gang. »I skat
vide, Oudarde, han spiser allrede ganske alene
alle Bærene paa Kirsebærtræet i vol* Have
i Charlerange. Hans Bestefar siger ogsaa, at han
t>lir Kaptein. Ja, la du mig gribe dig igjen i
eaant noget, Mossjø Eustache I Gaa med dig,
din tykke Løveunge l«
XXIIL
Faren ved at betro en Gj&sJ. &
Hemmelighed
Der var gaat flere TT^-iv
Det var i de først s flage af Mais, en af de
Vaardage, sorn *r c<aa milde og smukke, at hele
Paris holdv Bøndag og lufter sig paa Torve og
Spadsergange. Paa slige lyse, klare og varme
Dage er der især et bestemt Tidspunkt, da man
maa beundre Notre-Dame Kirkens Portal. Det
er det Øieblik, da Solen, idet den er ved at gaa
ned, næsten Bkinner lige ind paa den, og dette
tidspunkt var netop kommet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
