Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Faren ved at betro en Gjed sin Hemmelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— ICO —
Snes livKcre engang for et Pat Maaneder siden,
da I gjorde Natterunden?«
>Jo, det tror jeg nok, smukke Kusine,« sa
Kapteinen.
»Naa,« sa hun, »det er maaske den samme
Zigøinerinde, som nu danser dernede paa Pladsen.
Kom og se, om I kjender hende igjen, kjære
Fætter Føbus.«
Der tittede et lønligt Ønske om Forsoning
frem gjennem den Opfordring, hun saa blidt
rettede til ham, og hvorved hun fik Leilighed
til at nævne ham ved Navn. Kaptein Føbus de
Chåteaupers — thi ham er det, Læseren har
havt for sig fra dette Kapitels Begyndelse af —
gik langsomt hen imod Balkonen. »Se,« sa
Fleur-de-Lys, idet hun ømt la sin Haand paa
hans Arm, »se paa den Lille, som danser
dernede i Kredsen. Er det Eders Zigøinerske?«
Føbus saa ned og sa:
»Ja, jeg kan kjende hende paa hendes
Gjed.«
»Aa ja, saan en smuk liden Gjed!« sa
A melotte og klappede i Hænderne af Beundring,
»Er dens Horn af rigtigt Guld?« spurgte
Bérangére. Hendes Øine havde uophørlig været i
Bevægelse og stansede nu pludselig ved det
øverste af Notre-Dame Kirkens Taarne. »Hvad
er det for en sort Mand, som staar deroppe?«
udbrød hun.
Aile de unge Piger saa derop. Der stod
en Mand og støttede sig paa Albuerne paa det
øverste Rækværk omkring det nordre Taarn ud
mod Grévepiadsen. Det var en Præst. Man ktinde
tydelig skjelne hans Dragt og hans Ansigt, som
han støttede i begge Hænder. Forøvrigt stod
han saa ubevægelig som en FWlefMn’+o. Hans
stive Blik var fæstet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
