Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. De to sortklædte Mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVII.
De to sortklædte Mænd.
Pen Person, som traadte ind, havde en sod
IjÉJorteJ paa og et mørkt Ansigt. Hvad de*
Øraks ved første Øiekast slog vor Ven -Tehan
(gom man nok. kan vide havde indrettet sig
saaledes i sin Krog, at han kunde se og høve alt
äf Hjertens Lyst) var d*t Præg af dyb Syr g
mandighed, som var over. den Fremmede, saavel over
hans Dragt som over hans Ansigt.. Der var
imidlertid ogsaa noget mildt udbredt over dette
Ansigt, men det var en sødladen Mildhed som
den, man træffer hos en Kat eller hos en Do niv
mer. Han var meget graa, rynket* saa od til at
være en seksti Aar, glippede med Øi’nene, havde
hvide Øienferyn, en hængende Underlæbe og store
Hænder, Da Jehsn saa, at det orden Tvil bnre
vssr en Læge elfcc en Øvrighedsperson, og at
Mandens Næse sad langt fra- Mimden, hvilket er
et Tega p&a Bumføeu^ krøb han. heft md i sit
Hul, fortvilet overc at hm skultfe tilbringe, Gud
ved hvor rang; Tid,, i’, en saa generende SttilHivg
og i sa» tflst gefsfeff&i. .
Vü&ft»’Htigo. Natf^Dauia»
50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
