- Project Runeberg -  Notre-Dame /
230

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Det hensigtsmæssige ved, at Vinduer vender ud mod Floden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«- 230 -a

dig ikke, min Føbus! Hvordan kan du si sligt
noget, du stygge Mand, og sønderrive mit Hjerte?
Hvad bryr jeg mig ora Amuletten ? Hvaci bryr
jeg mig om min Mor? Du er min Mor, thi jeg
elsker dig 1 Føbus, min elskede Føbus, ser du
mig ? Jeg tilhører dig. Og naar jeg blir
gammel og styg, Føbus, naar jeg ikke længer er god
nok til at elske dig, saa skal du gi mig Lov til
at være din Tjenestekvinde. Andre vil brodere
dine Skjær!, men jeg, din Tjenestepige, skal
holde dem i Orden. Du skal la mig pudse dine
Sporer, børste dine Klær, pudse dine Ridestøvler
— ikke sandt, min Føbus, saa naadig vil du
være at unde mig den Glæde?«

Med disse Ord slog hun Armene om Offica?
rens Hals og betragtede ham med et ydmygt
bedende Blik og et smukt graadfyldt Smil.

Pludselig saa hun et andet Hode over
Fø-bus’s, et blegt, grønt, fortrukkent Ansigt med et
Blik som en Fordømt. Og lige ved dette Ansigt
var der en Haand, som holdt, en Dolk. Det var
Præsten. Han havde sprængt Døren. Føbus
kunde ikke se ham. Den unge Pige blev staaende
ubevægelig, maalløs og stivnet af Rædsel for det
frygtelige Syn, som en Due, der hæver Hodet i
det Øieblik, da Ørnen stirrer ned i dens Rede
med sine runde Øine.

Hun kunde ikke engang udstøde et Skrig.
Hun saa Dolken bli stødt i Føbus og trukket
rygende ud igjen.

»Til Helvede!« raabte Kapteinen og
segnede om.

Zigørnersken besvimede.

I det Øieblik, da hendes Øine sank i, og
Bevidstheden forlod hende, havde hun en
Fornemmelse som af Ild paa sine Læber, et Kys,
mere brændende og glødende end Bødlens-Jern.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 11 10:45:55 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notredame/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free