Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Daleren, som var blit et vissent Blad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
so ib sad vod haus Fødder med sort Kappe ; aa,
Kjæde om Halsen og et Ris i Haanden.
»Før den anden Anklagede frem.«
Alles Blikke rettedes mod en liden Dør,
som aabnedes, og igjennem hvilken Gringoire til
sin Forfærdelse saa en smuk Gjed med forgyldte
Horn og Klover trippe ind. Det nydelige Dy i
stansede et Øieblik paa Tærskelen og strakte
Hals, som om det stod paa en Klippespids med
en umaadelig Synskreds for sig. Pludselig fik
det øie paa Zigøinersken, og idet det sprang
over "Bordet og over Hodet paa Skriveren, var
det i to Sæt henne hos hende. Derpaa la det
eig sirlig ved sin Herskerindes Fødder og bad
om et Ord eller et Kjærtegn, men den Anklagede
blev sidniende uden at røre sig, og den stakkars
Djali fik ikke saa meget som et Blik.
»Aa, det er jo det afskyelige Dyr,c sa Mo?
Falourdel; »jeg gjenkjender dem begge tç» paa
en Prik.«
Den kongelige Advokat tog Ordet.
s Med de Herrers Tilladelse, vil vi skridt
(il at forhøre Gjeden.«
Det var virkelig den anden Anklagede. Intet
var den Gong mere simpelt og naturligt end en
Hekseproces mod et Dvr. Der findes blandt
andet i Byfogdens Regnskaber for 1466 en
mærkelig Redegjørelse for Omkostningerne ved Pro*
gessen mod Gillet Soulard og hans Svin, som
blev henrettet i Corbeil for deres Misgjerninger.
Undertiden indskrænkede man sig ikke engang
feil Dyrene. Karl den Stores og Ludvig defl
Frommes Kapitularier truer lysende Spøgelser,
lom tillader sig at vise eig i Luften, med streng
^af.
Imidlertid raabte Prokuratoren ved Kirks»’
retten;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>