Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. „Lader ethvert Haab fare —“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
for at hjælpe paa Hukommelsen, »me» jeg husker
det ikke længer.«
Saa begyndte hun pludselig at græde som
et Barn.
»Jeg vilde gjerne bort herfra. Jeg fryser.
Jeg er bange. Her er Dyr, som løber op over
Kroppen paa mig.«
»Nuvel, saa følg mig.«
Med disse Ord greb Præsten hende i Armen.
Den Ulykkelige frøs, saa det gik hende til Marg
og Ben, men denne Haand gav hende alligevel
et Indtryk af Kulde.
»Ak,« mumlede hun, »det er Dødens iskolde
Haand. Hvem er I?
Præsten slog sin Hætte tilbage. Hun saa
paa ham. Det var dette mørke Ansigt, som saa
længe havde forfulgt hende, dette djævelske
Hode, som havde vist sig for hende hos Mor
falourdel ovenover ftendes tilbedte Føbus, dette
Øie, som hun sist havde set funkle ved Siden
af en Dolk.
Datte Syn, som altid havde været saa
frygteligt for hende, og som havde drevet hende fra
tJlykke til Ulykke lige indtil Dødsstraf, vakte
Jiende af hendes Bedøvelse. Det var, som otn
flet Slør, som havde lagt sig om hendes
Hukommelse, blev sønderrevet. Alle Enkeltheder ved
hendes frygtelige Eventyr, fra Optrinnet hin
Aften hos Mor Fajpurdel til hendes Domfældelse
i la Tournelle trængte sig paa én Gang ind paa
hende, ikke ubestemte og forvirrede som tidligere,
men klare, haarde, tydelige, rystende og
skrækkelige. Disse Erindringer, som var halvt udvisket
og næsten forsvundet under det Overmaal af
Lidelser, hun havde gjennemgaat, traadte levende
frem igjen, da hun saa dette skumle Ansigt,
hgesom de usynlige Skrifttræk, man har skrevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
