- Project Runeberg -  Notre-Dame /
272

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. Moren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ist 272 —

Døden, du hellige Jomfru I — Ak, femtea Aar!
Hun maa være stor nu! — Ulykkelige Barn’
Hvad, det er altsaa sandt, jeg skal aldrig gjens«
hende mere, ikke engang i Himlen, thi dei
kommer jeg ikke hen ! Aa, hvilken Elendighed
at maatte si: det er hendes Sko, og det er alt*
hvad der er tilbage af heade!«

Den Ulykkelige havde kastet 6ig over denne
Sko, som i saamange Aar havde været hende*
Trøst og hendes Fortvilelse, og hendes Hjerte
Sønderreves af Hulken som den første Dag, thi
for en Mor, som bar mistet sit Barn, er det
bestandig den første Dag. Den Smerte blir ikke
gammel. Sørgeklærne kan falme og bli slidte,
Hjertet vedblir at være sort.

I det samme lød der friske og fornøiede Barne*
stemmer udenfor hendes Celle. Hvergang den
stakkars Mor hørte ellt saa Børn, styrtede hun
hen i den mørkeste Krog af sin Grav, og det
var, som hun søgte at begrave Hodet i Stenen^
for ikke at høre dem. Dennegang for hun imid’»
lertid op, som om hun vaagnede op af Søvne
og lyttede ivrig. En af Smaaguttene havde sagtj

»Idag skal Zigøinersken hænges.«

Med et voldsomt Sæt som en Edderkop, der
kaster sig over en Flue, saa dens Spind ryster
det, styrtede hun hen til sit Vindu, der, som
vi ved, vendte ud til Grévepladsen. Der var
virkelig stillet en Stige op ved den faste Cfolge,
og Rakkerne var ifærd med at bringe de af Regr
nen rustede Lænker iorden. Der havde samlet
sig nogle Mennesker. i

Den leende Barneflok var allerede langt
borte. Eneboersken søgte med Øinene en eller
anden, hun kunde spørge, Lige ved Siden af
sin Celle flk hun Øie paa en Præst, der
tilsyneladende læste i den offentlige Bønnebog, igen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notredame/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free