Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV. Tre forskjellig skabte Menneskehjerter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 237 —
Diakoner i Messeskjorter alvorlig og syngende
"bevæge sig hen imod hende. Hendes Blik
stansede ved ham, der gik i Spidsen umiddelbart
bag efter Korset. »Aa,« sa hun ganske sagte,
idet hun for sammen, »det er igjen ham,
Præsten!«
Det var virkelig Domprovsten, Han havde
Subkantoren paa venstre Side af sig og paa
høire Side Kantoren, som bar sin Embedsstav.
Han havde kastet Hodet tilbage og gik fremad
med stive, vidt aabne Øine, idet han med stærk
Stemme sang:
De ventre inferi clamavi, et exauclisti vocem meam,
Et projecisti me in j rofundum in corcle maris,
et finmen circumdedit vie.
I det Øieblik, han traadte helt ud i Lyset,
ud af den store spidsbuede Portal, hyllet i en
Sølvmors Korkaabe med et stort Kors paa, var
han saa bleg, at mer end en i Mængden troede,
at det var en af de Marmorbiskopper, som ligger
og knæler paa Gravstenene i Koret, der havde
reist sig og kom for paa Gravens Tærskel at
ta imod hende, som skulde dø.
Hun, som ikke var mindre bleg og forstenet,
havde neppe mærket, at man ståk hende et svært
Lys af gult Voks i Haanden. Hun havde ikke
børt Skriverens bjæffende Stemme oplæse det
skjæbnes vangre Indhold af det offentlige
Skriftemaal Da man sa til hende, at hun skulde si
Amen, havde hun sagt Amen. Først da hun
Baa Præsten gi sine Ledsagere et Vink om, at
de skulde trække sig tilbage, og han selv alene
gik hen imod hende, fik hun atter noget Liv og
oogen Kraft.
Hun følte Blodet koge i sit Hode, og d|i
blussede en Hest af Harme op i denne Sjæl, ßöm
*w«rede var stiv og kold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
