Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII. Pukkelrygget, enøiet og halt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i- 305 —
"føbus levede, at Føbus ikke længere elskede
hende, og da disse to Tanker, af hvilke den ene
la saamegen Bitterhed over den anden, samtidig
gik op for den stakkars Dødsdømte, vendte hun
sig mod Quasimodo, som var blit staaende foran
hende, og som indjog hende Frygt.
»Hvorfor har I frelst mig?« sa hun.
Han saa spændt paa hende, som om ha^i
søgte at gjætte, hvad hun sa. Hun gjentog sit
Spørsmaal. Da saa han paa hende med et dyht
Sørgmodigt Blik og leb sin Vei.
Hun saa forbauset efter ham.
Nogle ßieblikke efter vendte han tilbage
med en Pakke, som han kastede for hendélj
Fødder. Det var nogle Kiær, som barmhjertige
Kvinder havde lagt til hende paa Kirkens
Tærskel. Hun saa ned ad sig, opdagede, at hun
næsten var nøgen, og rødmede. Livet vendte
tilbage.
Quasimodo syntes at dele hendes Undseelse.
Han holdt sin store Haand for Øiet og gik atter
bort, men denne Gang med langsomme Skridt.
Hun skyndte sig at klæ sig paa. Det var
en hvid Kjole og et hvidt Slør. En Novicedragt
fra Hotel-Dieu.
Hun var neppe blit færdig, før hun saa
Quasimodo komme tilbage. Han havde en Kurv
under den ene Arm og en Madras under den
anden. I Kurven var der en Flaske, Brød og
nogle andre Levnetsmidler. Han satte Kurven
paa Gulvet og sa: »Spis I« Han la Madrassen
paa Gulvet og sa: »Sov«. Det var sit eglt
Maaltid, og det var sin egen Seng, han havcft
hentet.
Zigøinersken takkede ham med et Blik, men
hun kunde ikke faa et Ord frem. Den stakkure
Victor Hugo: Notre-Dam*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
