Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIX. Sandsten og Krystal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ist 320 —
»Skynd Jer! Skynd Jer!« sa den Døve, idet
han søgte at trække Hosten med sig. »Denne
Yei.«
Føbus gav ham et kraftigt Spark i Brystet.
Quasimodos Øine funklede. Han gjorde en
Bevægelse som for at styrte sig over Kapteinen,
men beherskede sig og sa:
»Aa, hvor I er lykkelig, at der er nogen,
som elsker Jer!«
Han la Eftertryk paa Ordet nogen, og
idet han slåp Hestens Tøile, sa han:
»Saa rid da!«
Føbus jagede med en Ed Sporerne i Siderne
paa sin Hest. Quasimodo saa ham forsvinde i
Mørket.
»Aa,« sa den stakkars Døve ganske sagte,
»at vise sligt fra sig !«
Han gik atter ind i Notre-Dame, tændte
sin Lampe og steg op i Taarnet. Som han
havde formodet, laa Zigøinersken endnu stadig
paa det samme Sted. Saasnart hun lik Øie paa
ham, løb hun hen imod ham.
»Alene!« raabte hun, idet hun smertelig
vred sine smukke Hænder.
»Jeg kunde ikke finde ham,« sa Quasi*
modo koldt.
»Du burde ha ventet paa ham hele Natten,«
sa hun heftig.
Han saa hendes Vrede og forstod Be»
breid ei sen.
»Jeg skal passe bedre paa ham en anden
Gang,« sa han, idet han bøiede Hodet.
»Gaa I« sa hun.
Han gik. Hun var misfornøiet med ham.
Hun maatte hellere ha mishandlet ham, end at
han skulde ha voldt hende Sorg. Al Smerte vilde
han beholde for sig selvi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
