- Project Runeberg -  Notre-Dame /
330

(1901) [MARC] Author: Victor Hugo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXII. Gringoire faar en god Idé

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

- 330 —

nærede vedblivende Deltagelse for Zigøinersken»
og af dem havde ha n hørt, at hun, der i Kraft
af det knuste Krus var hans Gemalinde, var
tyet inc! i Notre-Dame Kirken, og det glædede
ham, men han følte sig ikke saa meget som
fristet til at gaa hen og se til hende. Forøvrig
gjorde han Kraftkunster om Dagen for at opholde
Livet, og om Natten arbeidede han paa et
Klageskrift mod Biskoppen af Paris, thi han havde
ikke glemt, at han var blit gjennemblødt af
Hjulene paa hans Møller, og bar vedblivende
Nag til ham derfor. Han var ogsaa optat af at
skrive Kommentarer til det skjønne Værk De Cupa
Petrarum af Baudry-le-Rouge, som havde git ham
en saa voldsom Smag for Arkitekturen, at den
havde fortrængt hans Lidenskab for Hermetiken.

En Dag var han stanset ved et nydeligt
Kapel, som stammede fra det trettende
Aarhundrede, og hvis Hovedfaçade vendte ud til Gaden.
Mens han andægtig stod og undersøgte dens
Bil-ledhuggerarbeider, følte han pludselig en Haand
lægge sig tungt paa hans Skulder. Han vendte
sig om. Det var hans fordums Ven og Lærer
Domprovsten.

Han blev ganske bestyrtet, thi det var længe
siden, han havde set Domprovsten, og Hr. Claude
hørte til de høitidelige og lidenskabelige
Mennesker, som altid bringer en skeptisk Filosof ud
af Ligevægt.

Domprovsten sa foreløbig ingen Ting, saa
Gringoire havde Tid til at se paa ham i Ro og
Mag. Han fandt, at Claude havde forandret sig
en hel Del — han var gusten som en
Vintermorgen, var huløiet og næsten hvidhaaret.
Omsider brød Præsten Tau sh ed en, idet han i en
rolig, men iskold Tone sa:

»Hvordan han 1 det, M$tgi; J^^e?*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:14:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/notredame/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free