21 — "Her nu, min kjareMuldmagtig ! tanker De slet ikke paa at gifte Dem?" spurgte Sorenskriveren paa sin godslige Maade. "Jol" svarede Seren langtrukkent, "nåar jeg faar Raad." "Raad," gjentog Sorenskriveren, "De er s'gu ikke daarligt stillet. Jeg ved, at De har lagt Dem noget til" bedste." — "En Übetydelighet»," indstjed Seren. "Nuvel — lad saa vare; men det viser, at De har Dkonomist Sands, og den er mange Penge vardt. Med Deres gode Eramen, Deres Familieforbindelfer og Mrige Konnektioner i Hovedstaden behever det ikke at vare faa lange, inden De kan begynde at sege de mindre Gmbeder, og er man ferst kommen ind paa Embedsbanen, saa gaav det — som De ved — af sig felu." Seren bed i Pennen og saa raadoild ud. "Lad os nu tanke os," fortsatte Principalen, "at De — takket vare Deres Sparsommelighet) — kan fatte Bo uden synderlig Gjald, saa har De jo Deres Fuldmagtig» gage og hvad De ellers vil kunne fortjene ved Extraarbeid?. Og det skulde dog vare underligt, om ikke en Mand med Deres Dygtighed stulde sinde Plads for sin ouerstedige Tid i en ouadstrabende Handelsby som vor." Seren tankte hele Formiddagen paa Sorenskriverens Ord; det stod mere og mere klart for ham, at han overvur^ derede de ekonomiske Vanskeligheder ved at gifte sig, og det var jo igrunden sandt, han havde adskillig Tid tilovers srcr Kontoret. Han stulde spise Middag hos Principalen, hvor ogsacr hans Kjareste var. Idethele tåget medtes de Unge nasten vel faa ofte hos Sorenskriverens som i Maries Hjem. Thi len eiendommelige Fardighed, Fru Meller — Maries Mo«