23 En og anden kunde mene, at man ikke ber stole übetin get paa et Regnestykkes Rigtighed alene af den Omstandig het», at to Elskende havde faaet ud pracis den famme Facit, isar hvor Problemet har dreiet sig om Valget mellem den heiste Lykfalighed eller Forsagelse. Seren havde ogsaa, mens de regnede, havt nogle An fagtelfer. Han mindedes, hvorledes han selv i Studenter dagene havde talt i heie Ord om Ansvaret mod Efterslcrgten, hvorledes han ad filosofiske Omveie havde pacwist det ego istiske ved Kjcrrllgheden og opkastet det latterlige SvMgs- Mllal, om man saadan uden videre har Ret til at satte Bern i Verden. Men Tiden og det praktiske Liv havde heldigvis hel bredet ham for disse Mkeslese og stadeligeTankerpeerimenter. Og desuden var han altfor fredelig og velopdragen til at ville stede den Intet anende Elstede ved at medtage i Bereg ningen en faa frivol Udsigt som den, at de kunde faa mange Bern. Det er jo netop faa smukt, at de unge Mennesker overlade disse Ting til Vorherre og Storken. — Der blev stor Glade ikke alene hos Sorenskriverens ; men harlad den ganste By kom i en Art Febertilstand ved Gfterretningen om, at Fuldmagtigen stulde have Bryllup til Hesten. Thi de, der kunde vente Invitation til Bryl, lupet, gladede sig lange forud ; og de, der ikke kunde vente det, cergrede stg og skumlede ; men de, forn vidste, at de stod paa Exvektancelisten, vare halvt fortumlede af Spcrnding. Og al Sindsbevcrgelfe har Yard i rolige Smaabyer. — Fru Olsen var en modig Dame, og dog ban kede hendes Hjerte, da hun begav sig paa Veien til Enkefru Meller. Det er saa sin egen Sag at bede en Moder om at faa Lov til at holde Datterens Bryllup. Men hun kunde have fparet Wngstelse. Thi Fru Meller skyede enhver Anstrangelse nasten lige