44 Herregud ! " sukkede hun halvheit, "nu gaar det vist galt for ham. Han har jo holdt alle sine Taler, hvad er det nu, han vil." Og det begyndte heller ikke godt. Taleren stammede, kremtete og forvildede sig mellem de almindelige Skaaltale» vendinger : Jeg vil ikke undlade, at —he — det er mig en Trang at udtale, at, at — det vil sige, jeg vilde bede mine Herrer vere mig behjelpelige med, at — " Mine Herrer fad og stirrede ned i Glasset, rede til at temme det ved den mindste Antydning til en Konklusion. Men der kom ingen. Derimod kom Taleren sig. Thi der laa ham virkelig noget paa Hjerte. Gleden Stoltheden over Sennen, der var kommen hjem frist og suud efter en respektabel Evamen, Amtmandens smigrende Tale, Maden, Vinen, den festlige Stemning, — men dog ferst og sidst hans ustremtede Fryd over den Ferstefpdte lagde ham Ordene i Munden. Og da han ferst var kom men over de fatale Indledningsfraser, gik det mere og mere flytende. Det vnr en Skaal for Ungdommen. Taleren dvelede ved Ansvaret ligeoverfor Vernene, ved de mange Sorger, men ogsaa de mange Gleder, Foreldrene have af dem. Han maatte stundom tale hurtigt, for ikke at blive rert ; thi han felte, hvad han sagde. Og da hnn saa kom til de vorne Bern, da han tenkte sig den kjere Sen forn Assocl'6 i Forretningen, Bsrnebsrn og saa vidlre, sik hans Ord et Sving af Veltalenhet», forn forbausede alle Tilhorerne; og det var hjerteligt Bifald, der hilsede Slutningen : "Thi — mine Herrer! det er i disse Bern, vi ligesom fortsette vor Tilverelse. Vi efterlade dem ikte blot vort Navn, men ogsaa vort Arbeide. Og vi eflerlate dem dette,