46 snart forkyndte den ferste Cignrduft, der er en saa stor Ny telse for Negere, at den Proces var begyndt, der har staffet vore Damer Ros for at vere ganske indregede. Studenten og et Par andre unge Herrer forblev en Stund blandt de unge Damer — under streng Bevogtning af de eldre — ; men lidt efter lidt opstugtes ogfaa de af den gran Sky, der betegnede den Vei, Fedrene havde tåget. Her i Regeverelfet fertes en meget livlig Samtale om et eller andet socialpolitiik Emne. Verten havde Ordet og slettede sin Ovfatning med endel "historiske Fakta", der imidlertid vare aldeles uefterretlige. Hans Modstander - Overretssagfereren — fad just og gledede sig til at gjendrive disse faktiske Urigtigheder, da Studenten traadte ind. Han lom netop tidsnok til at here Faderens Bommert, og i sin festlige Stemning, i sin Glede over den nye Ovfat ning af Faderen, han havde faaet efter Skaaltalen, sagde han muntert og ligefrem : "Nei, undstyld Far! deri tager du feil. Det forhol der sig slet ille som du siger — tvertimod." — Lenger lom han ille; thi Faderen stog ham leende paa Skulderen : "Ei, ei ! vil ogsaa du med Aviser skjemte !— du maa ellers ikke forstyrre os, vi ere i en alvorlig Dis kussion." Sennen herte en irriterende Fnisen ud af den gråa Sky ; dertilmed blev han ophidset ved det hannlige i, at hans Indblanden stulde anses som en Forstyrrelse i en al vorlig Samtale. Han gav derfor et temmeligt skarpt Svar. Faderen, der strnv merkede Tonen, stiftede med en Gang Udtryk: "Er det dit Alvor, at du vil lomme her og sige, at din Far staar og vrovler?"