63 ham selv i Livet; og hvergang en liden Tanke begyndte et Forsvar for Alphonse, skjed han den tilside og sagde som den gamle Bankier ; Sentimentalitet duer ille for en For retningsmand. En Dag gil han ind til sin Skreder; han brugte idetheletaget stere Kleder i denne Tid end han strengt tåget behevede. Den lille vevre Mand leb ham strår imede med en Rulle Tsi: "Se her er just et pregtigt Stof for Dem. Monsieur Alphonse lader sig gjere en hel Dragt deraf — og Monsieur Alphonse er en Herre, der forstaar at klede sig." "Jeg troede ellers ilke," fagte Charles en Smule overrasket, "at Monsieur Alphonse herte til Deres yndede Kunder." "O — min Gud!" raabte den lille Streder, "De mener, fordi jeg et Par Gange har omtalt, at Monsieur Alphonse skyldte mig nogle tustnde Francs? Det var meget dumt af mig at udtale mig saaledes. Monsieur Alphonse har ille alene betalt mig den Smule, jeg havde tilgode, men jeg ved ogsaa, at han har tilfredsstillet en hel Del an dre Kreditorer, som jeg ljender. Jeg har gjort den kjere, smukke Herre stor Uret, og jeg beder Dem indstendigt, at De aldrig lader Dem forlyde med min Betise." Charles herte ilke mere efter, hvad den snakfomme Skreder pludrede. Han forlob snart Butilen og gil opad Gaten, ganske optnget af den ene Tanke, at Alphonse havde betalt. Han tenkte pna, hvor taabeligt det igrunden var at gaa saaledes og vente paa den andens Ruin. Hvor let kunde ille den kvikke og heldige Alphonfe treffe op i man gen glimrende Forretning og tjene mange Penge, uden at Charles fik vide et Ord derom. Kanste gil det ham, nåar alt lom til alt, godt, lanste stulde det ende med, at Folk